
Faciliteter
Børnehuset Dronningborg ligger i Dronningborg-området med Dronningborghallen og Fremtidens foreningshus / RGF som nærmeste naboer.
Dronningborg Børnehus stod færdigt og klar til brug i 2025. Huset er bygget i naturlige og bæredygtige materialer, og indrettet så der er mange små rum, nicher og gemmesteder, hvor børnene kan få lov til at lege frit med hinanden eller fordybe sig.
Indretningen er nøje gennemtænkt. Gangene er ikke bare gennemgange, men steder hvor man kan sætte sig, lege eller læse en bog i en vindueskarm. Vinduerne er placeret i børnehøjde, så børnene kan følge med i livet omkring dem og samtidig føle sig forbundet med resten af huset og legepladsen udenfor.
De praktiske løsninger er tænkt ind i hverdagen. Våd-garderober, udendørs håndvaske og god ventilation i kryberummene gør overgangene mellem ude og inde nem og praktisk.