
Søg job hos os
Bliv en del af Børnehuset Dronningborg, hvor #engodbørnedag, natur, nysgerrighed og stærke fællesskaber er drivkraften i børns trivsel, udvikling og læring.
I Børnehuset Dronningborg arbejder vi for #engodbørnedag – hvor alle børn har ret til at være en del af fællesskabet i et miljø fyldt med leg og læring hele dagen. Vi tager udgangspunkt i dagtilbudsloven og den styrkede læreplan, og ser hvert øjeblik som vigtigt for børns udvikling.
Vi har et særligt fokus på naturen og udelivet, som giver et rigt og inspirerende rum for børns nysgerrighed og læring. Her opstår der noget særligt, når vi skaber gode børnedage med høj kvalitet.
Vi tilrettelægger lege- og læringsmiljøer inde og ude, så børn får mulighed for at undre sig, stille spørgsmål og eksperimentere. Hver dag arbejder børn og medarbejdere sammen om at udforske temaer, der udspringer af børnenes egne interesser.
En tidlig indsats er grundlæggende for os. Vi skaber rammer, hvor alle børn kan deltage i fællesskabet, lege, lære og trives med nærværende voksne og gode venner. Barnets perspektiv og høj kvalitet i hverdagen er udgangspunktet for alt, hvad vi gør.
Mød Katrine

Katrine Frostholm Ernst på 35 år har arbejdet i institutionen i 6 måneder. Her fortæller hun om hverdagen i Børnehuset Dronningborg.
"Som pædagogisk medarbejder i Børnehuset Dronningborg tilvælger du aktivt en høj faglighed med ambitionen om, at vi løfter i fællesskab. Medarbejdere, forældre, børn og ledelse er alle med til at sikre, at alle børn får en god børnedag."

"Pædagoguddannelsen og særligt bachelorprojektet har givet mig en endnu større forståelse af, hvordan jeg bringer mig selv i spil i det pædagogiske arbejde til hver dag at skabe den bedste kvalitet for dem, jeg omgiver mig med. Det er der plads til her."
Sådan arbejder vi
Vi er ambitiøse på børnenes vegne, og ambitionen for alle børn er, at de hver dag har en god børnedag, hvor de trives, leger, lærer, dannes og udvikler sig.
Alle børn har ret til en god børnedag hver dag med høj kvalitet, og det kendetegner praksis i børnehuset Dronningborg.
De aktuelle børnegrupper og stuer inddeles hver dag i mindre lege- og læringsfællesskaber sammen med det kendte pædagogiske personale.
Barnets perspektiv, nærværende pædagogiske medarbejdere, ledelse tæt på og forældredeltagelse er forudsætninger for vores pædagogiske praksis med høj kvalitet.
Hos os er der en stemning af glæde, tryghed og nærvær.
Arbejdsvilkår
Børnehuset Dronningborg er en arbejdsplads, hvor der er tænkt over hverdagen for de voksne. Indretningen og rammerne understøtter faglighed, samarbejde og nærvær – med fokus på at skabe et børnehus, der fungerer i praksis.
Vores stillinger er som udgangspunkt på fuldtid, men vi er villige til at drøfte timetallet.
Vi forventer, at du er mødestabil og fleksibel.
Dine arbejdstider ligger som udgangspunkt inden for børnehusets åbningstid. Dog kan der være enkelte aftenmøder.